Hvordan går vi videre fra smagsprøver til måltider?

Når barnet har vænnet sig til de første skefulde, kan det være svært at vide, hvad der skal ske nu. Fra omkring 7-9 måneder bliver maden lidt efter lidt grovere, og barnet kan begynde at spise med af jeres mad. Mælken er stadig vigtig. Barnet bestemmer tempoet, og nogle dage går det bedre end andre.

Revideret

October 19, 2026

· Kilder:

Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og sundhed.dk

Hvorfor

Omkring seks måneder øver barnet sig i at bruge tunge og kæber, og derfor skal maden hurtigt blive grovere. Fra 8-9 måneder kan mange spise bløde stykker selv. Fra omkring ni måneder kan barnet spise næsten alt fra familiens mad, når den er blød og skåret i passende stykker.

Modermælk eller modermælkserstatning er stadig en vigtig del af barnets mad, og maden er et supplement. Får barnet flaske, bliver flaskemåltiderne gradvist færre.

I hverdagen

Gør maden lidt grovere ad gangen Mos maden med en gaffel i stedet for at blende den, og giv efterhånden bløde stykker. Mad, der er kogt eller bagt i ovnen, er blødest og lettest at tygge. Barnet må gerne spise med fingrene, og du kan supplere med skeen.
Lad barnet sidde med ved bordet Sæt barnet i den høje stol, når I spiser. Barnet lærer ved at se jer spise. Kartofler og grøntsager kan laves sammen med jeres mad, når I kun salter let og bruger milde krydderier.
Lad barnet bestemme mængden Barnets appetit styrer, hvor meget han eller hun spiser, og den kan svinge fra dag til dag. Ny smag kan kræve mange forsøg, så servér den samme ret igen et par dage senere uden at presse.
Giv vand i kop Barnet kan få vand fra den kolde hane i en kop. Sutteflasken bruges kun til modermælk eller modermælkserstatning, og saft og juice gives højst som små, fortyndede smagsprøver. Mælken i maden skal være modermælk eller modermælkserstatning, men fra ni måneder må I bruge højst 1 dl komælk i maden. Barnet skal have D-vitamin hver dag, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Får barnet modermælkserstatning, så spørg sundhedsplejersken, om der også skal gives dråber.
Gør måltidet sikkert Barnet skal sidde i sin stol og have en voksen hos sig under hele måltidet. Giv ikke hårde ting som hele nødder, kerner, popcorn eller rå gulerodsstænger, og skær vindruer på langs, og fjern kernerne. Vent med honning, til barnet er fyldt et år. Giv ikke riskiks, og variér grøden, så barnet ikke får risgrød hver dag.

Gør maden lidt grovere, og giv barnet en plads ved jeres bord. Mælken fylder stadig meget, og barnet bestemmer selv, hvor meget han eller hun spiser.

Kilder

Fødevarestyrelsen: Mad til baby på 6-9 måneder (ingen opdateringsdato på siden)

Fødevarestyrelsen: Mad til barnet over 9 måneder (ingen opdateringsdato på siden)

Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning: Mad til små, fra mælk til familiens mad (5. udg. 2020, opdateret maj 2024), s. 17-30 - https://www.sst.dk/udgivelser/2020/mad-til-smaa-fra-maelk-til-familiens-mad, PDF: https://www.sst.dk/media/vahjdbr4/mad-til-smaa-fra-maelk-til-familiens-mad.pdf

Fødevarestyrelsen: Honning (ingen opdateringsdato på siden)

sundhed.dk, Patienthåndbogen: Kommunal sundhedstjeneste i barnets første leveår (opdateret 1.2.2023)

Sundhedsstyrelsen: D-vitamin og jerntilskud til børn (opdateret 4.11.2025)

Fødevarestyrelsen: Riskiks, risdrik og andre risprodukter (ingen opdateringsdato på siden)

Næste spørgsmål

Hvad gør vi, når vores baby vil have mad om natten igen?

→

Hvordan går vi videre fra smagsprøver til måltider?

Spørg om netop jeres barn