Da barnet kom, troede I måske, at I var to mennesker, der nu skulle samarbejde om en opgave. Men noget andet skete. I blev til ét nyt system, to nervesystemer bundet sammen af søvnmangel, ansvar og kærlighed, og det system har sine helt egne love.
Det meste af det, der ligner skænderier i den tidlige forældretid, er ikke uenighed. Det er to udmattede nervesystemer, der støder sammen. Når søvnen er knap, er kortisol kronisk forhøjet hos jer begge, og kronisk forhøjet kortisol gør præcis to ting ved et menneske: det sænker empatien og hæver reaktiviteten. Med andre ord bliver det sværere at rumme den anden, og lettere at fare op. Det er ikke en karakterbrist. Det er forudsigelig biokemi, og det hjælper overraskende meget bare at vide det og kunne sige det højt: jeg reagerer på trætheden, ikke på dig.
Det interessante, og det de færreste får at vide, er hvor meget parforholdet betyder for barnet. Den enkeltfaktor, der bedst forudsiger et lille barns trivsel, er ikke, om forældrene gør hver ting rigtigt. Det er forholdet mellem forældrene. Konfliktniveauet mellem jer er en stærkere markør for barnets stressrespons end de fleste enkeltbeslutninger, I tager om barnet. Barnet låner som bekendt jeres nervesystem, og to nervesystemer i konstant alarm er svære at låne ro fra.
Det betyder ikke, at I aldrig må være uenige. Børn har godt af at se, at konflikt kan opstå og blive løst igen, ligesom de har godt af at blive mødt efter en svær stund. Det, der sliber, er ikke uenigheden, men de mønstre, der får lov at sætte sig: kritikken, tilbagetrækningen, den tavse sammenligning af, hvem der gør mest. De mønstre er svære at bryde, når de først har fået rødder, og de danner sig netop nu, hvor presset er størst.
Forskelle i, hvordan I hver især griber forældreskabet an, er ikke nødvendigvis et problem. Den ene er måske mere opsøgende, den anden mere afventende. Det er sjældent mangler. Det er som regel to måder at elske det samme barn på. Det bliver først til noget skadeligt, når forskellene bliver til uudtalte forventninger, og forventningerne til tavs kritik.
Derfor er det værd at forstå, at det at passe på jer to ikke er en luksus ved siden af forældreskabet. Det er en del af det. Og når I står i de konkrete mønstre og gerne vil have hjælp til at finde tilbage til hinanden, kan I tage det videre, sammen, med støtte fra appen.
